Naturnær Skovdrift
Som det fremgår af min publikationsliste har jeg arbejdet intensivt med den naturnære skovdriftsform i flere år.
Naturnær Skovdrift har mere end 100 år på bagen og udviklede sig først i Centraleuropa.
I Danmark er denne dirftsform ofte valgt af ganske andre årsager end de oprindeligt tiltænkte og begrebets anvendelse i Danmark har i lang tid været uklar og er det til dels stadig. Mine debatartikler er samlet i bogen "Bæredygtig Skovdrift - en justering af den naturnære kurs", som kan købes her på hjemmesiden. Tilgængelig er her bogens indholdsfortegnelse og kapitel 1.
Den naturnære skovdrift blev i mange offentlige skove indført af besparelseshensyn - efter devisen "skoven tilbage til naturen" eller "vi lader naturen råde" eller "skoven skal udvikle sig mere vildt". Hermed lever driftformen ikke op til begrebets oprndelige intensioner, hvilket faktisk også er ligegyldigt, hvis man blot når ens egne mål. Desværre tror mange, at der hurtigt opnås en større naturmæssig rigdom ved at lade skoven passe sig selv og lade den blive mere "vild". Dette er absolut ikke korrekt og desværre opnås ofte også meget ustabile tilstande i skoven, som er til fare for skovgæsterne.
I særdeleshed i byskovene, hvor det primære formål er rekreation for byen borgere, må den ekstensive naturnære drift i høj grad suppleres af målrettede planlægnings- og designprojekter for at opfylde borgernes forskellige behov for friluftsliv. Ikke mindst plejen og skabelsen af store, monumentale, dybkronene og gamle træer kræver en meget målrettet indsats, som netop slet ikke tilgodeses i den ekstensive naturnære driftsform.
Anvendelsen af skovudviklingstyper kan være et udmærket værktøj til at planlægge og visualisere skovens ønskede udvikling. Bo Larsen har i sin bog om naturnær skovdrift formuleret 19 forslag til skovudviklingstyper, og HedeDanmark har også udviklet egne skovudviklingstyper til lokale forhold. Bemærk at der til en lang række formål mangler egnede skovudviklingstyper - især til de bynære skove er der behov for nye og mere målrettede og funktionspecifikke skovudviklingstyper. Kontakt os for udvikling af sådanne.
Skovrejsning som udgangspunkt for naturnære strukturer er en særlig udfordrende situation fordi situationen netop er alt andet end naturlig. Skovudviklingstyper, som beskriver en klimaks-situation 150 til 300 år ud i fremtiden er ofte ikke særlig nyttige i skovrejsningssituationen.
Kontakt CNN for drøftelser eller kurser om tilrettelæggelse af skovens forvaltning og dyrkning, således at den naturnære drift tilpasses vore driftsformål og ikke bare er "en laden stå til". I mange skove, kan strukturskabende hugster ofte finansiere det nødvendige planlægningarbejde.