Det er i sagens natur umuligt, når jorden indeholder livsvigtige rødder for de omstående træer. Fra naturens hånd – via frost/tø samt aktivitet fra rødder og jordbundsdyr – tager det mange hundrede år, før sådanne jordkomprimeringer gradvist brydes. I de øverste 20 cm af jorden, som er langt mere intensivt udsat for vejrpåvirkninger og rodaktivitet, sker en brydning hurtigere end i dybden.
Vi arbejder med en penetrationssonde, som gør det muligt inden for en overskuelig tids- og omkostningsramme at gennemføre en omfattende kortlægning af komprimeringsgraden over et større område. Typisk undersøger vi et område omkring et belastet træ i en radius af 8-15 meter afhængigt af situationen. Her måler vi i radier udgående fra træet med 0,5 til 1 meters afstand mellem målepunkterne.
Med sonden undersøger vi komprimeringsgraden potentielt ned til 70 centimeters dybde. Men hvor jorden er komprimeret, reduceres penetrationen tilsvarende.
Det fremføres ofte, at sandjorder ikke kan komprimeres. Det er grundlæggende forkert. Det afhænger fuldstændig af kornfordelingskurven. Sandjorder indeholder ofte visse mængder af silt og finsand og har som sådan en mere eller mindre graderet sammensætning. Det gør også sandjorder potentielt følsomme over for komprimering.
Teori og metoder
Jordkomprimering er et emne, som trods den store betydning for træers vækst i bymiljøer er alt for ringe undersøgt. Den bedste gennemgang af emnet findes i “Up by Roots” af James Urban.
Der eksisterer forskellige metoder og apparater til måling af jordkomprimering. I klassisk jordbundslitteratur har det været almindeligt at bestemme jordens “bulk density”, som findes efter ovntørring i laboratoriet. Tør-volumenvægten er en entydig parameter for en given jord, mens friskvolumenvægten afhænger af, hvor meget vand jorden indeholder.
Selv om man i arboristlitteratur ofte finder angivelser af kritisk volumenvægt, siger tør-volumenvægten i sig selv ikke noget om jordens grad af komprimering. For en grundig forståelse af jordens karakter, og for at kunne vurdere graden af komprimering, skal volumenvægten relateres til den maksimalt mulige volumenvægt, som bestemmes ved hjælp af en proctor-test. Ved en proctor-test udsættes flere jordprøver fra samme prøvetagning, men med forskelligt vandindhold, for en kontrolleret komprimering til proctor 100. Ved at koble den fundne densitet i felten med den maksimale densitet fra proctor-testen kan graden af jordkomprimering bestemmes.
Der findes i litteraturen ofte grænseværdier for volumenvægt, hvis rødder skal kunne gro i den givne jord, men som det fremgår af proctor-kurverne, afhænger grænseværdierne principielt af, hvor meget sand og ler der findes i jorden. På en lerjord bør friskvægt-volumenvægten helst ikke ligge over 1,1 g/cm³, mens den på sandjord kan være op til 1,3 g/cm³. Grænser for rodekspansion ligger et sted mellem 1,2 og 1,7 g/cm³, men her er der ikke taget højde for jordluftens frie diffusion til og fra atmosfæren. Derfor bør man ikke nærme sig de kritiske niveauer for god sundhed i det dybe rodsystem.
Blandt de feltdrevne og objektive metoder findes den radioaktivt drevne “Troxler”, som kan bestemme jordens tæthed via radioaktiv respons. Den er primært velegnet til få målinger og har ulemper i forhold til den radioaktive metode, behov for kalibrering, sin størrelse og vægt samt nødvendigheden af en nedbanket sonde. Endvidere når apparatets sonde maksimalt 40 cm ned, hvilket langtfra altid er dybt nok til at bestemme en traktose, der kan findes ned til 80 cm. Ved højt humusindhold kan man også få forkerte responser fra Troxleren.
Advarsel mod reference-skalaerne
De fleste sonder på markedet har et analogt eller digitalt display, som viser den målte modstand, når sonden trykkes ned i jorden. Disse displays har altid også en referenceskala gående fra grøn over gul til rød til “ekstremt rød”. Og netop disse referenceskalaer vil vi alvorligt advare mod. De giver et falsk indtryk af objektivitet, og her gemmer sig en alvorlig fejlkilde i tolkning og forståelse af problemet. Det understreges også kraftigt af James Urban.
Vi kommer ikke uden om, at vurdering af jordkomprimering er et håndværk. Hvis man ikke er bekendt med jordens tekstur og indhold af vand og tolker sine resultater i forhold hertil, vil man reelt ikke kunne danne sig et korrekt billede af penetrationsmodstanden – og dermed jordens komprimering.
Vores metode
SkovByKon bruger – og sælger – derfor en specialfremstillet penetrationssonde, hvormed vi laver en lokal kalibrering på hver lokalitet, og hvor vi som nulpunkt (reference for ingen komprimering) altid udsøger os et sted, som med sikkerhed ikke er komprimeret. Metoden beror på, hvor dybt man kan presse sonden ned i jorden ved pres med begge hænder.
Metoden har derfor et element af subjektivitet, og det er vigtigt, at operatøren har kalibreret sonden til den lokale jord og det givne vandindhold. Der gives ved anvendelsen en score på en 5-trins skala fra ingen komprimering til voldsom komprimering. Vi har testet metoden gennem blinde kontrolmålinger og fundet, at de gentagne målinger ikke afviger mere end ét trin på skalaen, hvilket giver en acceptabel repeterbarhed. Metoden har vist sig at være forholdsvis hurtig og valid.