Dette “møde” mellem bygningsentreprenør og træets rødder falder ofte uheldigt ud for træet, som får kappet sine rødder. Det medfører undertiden senere råd i rødder og stamme samt nedsat stabilitet. Det kan i sådanne tilfælde være nyttigt på forhånd at få lavet en kortlægning af røddernes positioner, som i bymiljøet i reglen er temmelig uforudsigelige.
I mange år har det været nødvendigt at grave, hvis man ville vide noget om røddernes vækstretning. Det er ikke længere altid nødvendigt. Som det eneste firma i Danmark har SkovByKon implementeret to ikke-destruktive teknikker til bestemmelse af rødders forløb i jorden. Teknikkerne er baseret på internationale forskningsresultater.
Magnetisk Resonans Rodsøgning (MRR)
Ved denne metode induceres en vekselspænding i det “mistænkte” træ – eller ved basis af den mistænkte rod. Strømmen inducerer et magnetisk felt omkring træets rødder, som kan spores med en magnetfeltsøger.
Metoden har den fordel, at man kan tilordne et magnetisk signal fra en rod til et givet træ. Hvis en trærod gør skade på kloakledninger, husfundamenter eller belægninger, kan man etablere en sammenhæng mellem roden og “modertræet” gennem det inducerede magnetfelt. Giver søgeren ikke udslag ved at strømsætte det mistænkte træ, må man lede efter andre træer i omgivelserne, som kan udløse et magnetisk signal. Er roden blotlagt, kan magnetfeltet undertiden induceres i roden, og dens forløb kan så følges fra roden til modertræet. Metoden er anerkendt ved tyske domstole.
Impuls-Tomografisk Rodsøgning (ITR)
ITR benytter sig af teknologien fra de impulstomografiske rådscanninger. Ved rådscanninger anbringes et antal sensorer på stammen, hvorefter metoden registrerer lydens hastighed gennem stammen. Da råddent ved alvorligt nedsætter lydens hastighed, kan metoden blotlægge et indre og usynligt råd i stammen. Teknologien er nu også implementeret af SkovByKon til kausal bestemmelse af røddernes udbredelse, idet der arbejdes med lydens forplantning gennem rødderne til stammen. Metoden kan ofte kortlægge røddernes udbredelse fra et givet træ.
Metoder vi ikke anvender
Jordsøgende radar (Ground Penetrating Radar, GPR) er den mest brugte metode blandt forskere i Europa og Nordamerika og kan i homogene jorder kortlægge rødders forløb. Metoden fungerer dårligt i bymiljøer, hvor jordens struktur er voldsomt forstyrret, og hvor der er mange forstyrrende signaler fra byggeaffald, rør, kabler, ledninger og gravede grøfter. Endvidere kan metoden ikke koble de fundne rødder til de omgivende træer. SkovByKon har derfor ikke implementeret den.
Elektrisk Modstandstomografi i Jordprofiler (EMJ) beror på placering af et meget stort antal elektriske sensorer tværs over en jordprofil og efterfølgende måling af de elektriske modstande gennem materialet. Metoden er voldsomt følsom over for jordens fugtighed: i våd jord ledes strømmen hurtigere i jord end i rødder, i tør jord er det omvendt. Resultaterne er ekstremt klimapåvirkede og kun vanskeligt reproducerbare. Metoden er kun brugt i forskning, kan ikke koble rødder til bestemte træer og er meget arbejds- og tidskrævende. Den er ikke implementeret af SkovByKon.
Begrænsninger i anvendelsen
MRR begrænses, hvis der er mange strømledninger i jorden, meget metal i eller oven på jorden, eller hvis der er opstået rodsammenvoksninger mellem træer. Selv om det inducerede magnetfelt har en frekvens på 32 kHz, og søgeren indstilles på samme frekvens, vil søgeren alligevel slå ud ved stærkt strømførende ledninger. Ved bytræer kan man heller ikke anvende søgeren tæt på træet, da rodklumpen fra planteskolen er omviklet med metaltråde, som forstyrrer de magnetiske signaler. Det har dog mindre betydning, da man ved bytræer netop er mere interesseret i røddernes placering i større afstand fra træet.
Rodsammenvoksninger optræder hyppigt mellem genetisk identiske eller beslægtede træer, men sjældnere mellem forskellige træarter. Det kræver et vist kendskab til rodøkologien at tage højde for dette. Der er også en række metodisk-praktiske forhold, som kræver erfaring: signalstyrken afhænger af jordens vandindhold og falder med stigende afstand fra induktionspunktet. Eliminering af støj fra signalsenderen må også iagttages, og alt i alt kræver metoden en grundig indlæring.
ITR-metoden har måske begrænsninger i dybgrundet jord, hvor rødderne er meget dybt placeret. Under alle omstændigheder svækkes lydimpulsernes transmission i tynde rødder, ligesom bøjede og krumme rødder transmitterer impulserne dårligere end lige rødder. Det medfører, at man i forholdsvis uforstyrrede jorder kun kan måle røddernes udbredelse i 5-8 meters afstand. Derimod antages transmissionen i rødder under belægninger at være forøget, hvilket skønnes at øge metodens anvendelighed i nogle bymiljøer.