Hvor længe kan træer leve med en hul stamme?
Mange af vores parktræer har centralt råd eller en hul stamme. Undertiden kan vi se hulheden gennem en åben tud fra en forkert overskåret gren eller gennem et gammelt åbent barksår. Men ofte er vi ikke bevidste om hulheden.
I virkeligheden kan mange træarter leve i utroligt mange årtier – endda århundreder – med en hul stamme. Tænk blot på de 200-300 år gamle lindetræer i barokhaverne. Tænk på de gamle egetræer med hul stamme.
SkovByKon støtter sig til tysk forskning i materialestabilitet og hule træer. Teorien beror på at sammenholde den sunde “restvæg” med stammens diameter. Tykkelsen på restvæggen kan bestemmes med impulstomografisk rådscanning eller resistografmåling, som begge anvendes af SkovByKon.
Graden af “hulhed” udtrykkes ved forholdet mellem bredden af væggen med sundt ved (t) og stammens samlede radius (R).