Udpegning, vurdering og bevaring af de gamle træer
Værdien af et gammelt træ er mange gange større end værdien af et ungt — både oplevelsesmæssigt og biologisk. Vi vurderer sundhed, restlevetid og hvad der skal til for at bevare træet.
Sunde gamle træer fremmer velvære, giver stor æstetisk virkning og har en langt større positiv effekt på klima og biodiversitet end en stribe unge træer.
I byer og haver er aldersfordelingen af træer i reglen meget skæv, med voldsom overvægt af unge træer. Vi bør derfor gøre en særlig indsats for at udvælge og beskytte blandt de mellemaldrende træer i vores ejerskab.
Christian Nørgård Nielsen fra SkovByKon har en doktorgrad i træers vitalitet og stabilitet og har arbejdet forskningsmæssigt med træers degenerationsmekanismer. SkovByKon har derfor også udviklet flere undersøgelsesmetoder til belysning af træers sundhed og rodudvikling end nogen anden aktør i Danmark.
Ikke mindst ved beskæring, omlægning af belægning og gravning i rodrummet bør der tages ganske særlige hensyn ved bevaringsværdige træer. Vi har stor erfaring med vurdering af træers sundhed og restlevetid samt revitalisering af svækkede ældre træer.
Står I med en opgave af denne type? Vi ser gerne på den sammen med jer.
Tal med en rådgiver