Metoder til bestemmelse af rødder

Trærødder medfører ofte problemer i kloakledninger, under ældre huses fundamenter samt under belægninger. Endvidere støder man ofte på træernes rødder, når der skal nedlægges nye kabler eller anlægges nye fortove, stier, veje eller bygninger. Dette ”møde” mellem bygnings-entreprenør og træet rødder falder ofte uheldigt ud for træet, som får kappet sine rødder. Dette medfører undertiden senere råd i rødder og stamme samt nedsat stabilitet. Det kan i sådanne tilfælde være nyttigt i forvejen af få lavet en kortlægning af røddernes positioner, som i bymiljøet i reglen er temmelig uforudsigelig.

Metoderne

I mange år, har det været nødvendigt at grave, hvis man vil vide noget om røddernes vækstretning. Det er ikke længere altid nødvendigt. Som det eneste firma i Danmark har Skovbykon implementeret to ikke-destruktive teknikker til bestemmelse af rødders forløb i jorden. Teknikkerne er baseret på internationale forskningsresultater.

Magnetisk Resonans Rodsøgning (MRR)

Ved denne metode induceres en vekselspænding i det ”mistænkte” træ

(eller ved basis på den mistænkte rod). Denne strøm inducerer et magnetisk felt omkring træets rødder, som kan spores med en magnetfeltsøger. Denne metode har således den fordel, at man kan tilordne et magnetisk signal fra en rod til et givet træ. Hvis en trærod altså gør skade på kloakledninger, husfundamenter eller belægninger, kan man etablere en sammenhæng mellem roden og ”modertræet” gennem det inducerede magnetfelt. Giver søgeren ikke udslag ved at strømsætte det ”mistænkte træ”, må man altså i gang med at lede efter andre træer i omgivelserne, som kan udløse et magnetisk signal. Hvis roden er blotlagt, kan magnetfeltet undertiden induceres i roden og dennes forløb kan så følges fra roden til modertræet. Metoden er anerkendt ved tyske domstole.

Impuls-Tomografisk Rodsøgning (ITR)

ITR benytter sig af teknologien fra de impulstomografiske rådscanninger. Ved rådscanninger anbringes et antal sensorer på stammen, hvorefter metoden registrerer lydens hastighed igennem stammen. Da råddent ved alvorligt nedsætter lydens hastighed, kan denne metode blotlægge et indre og usynligt råd i stammen. Denne teknologi er nu også implementeret af Skovbykon til kausal bestemmelse af røddernes udbredelse, idet der arbejdes med lydens forplantning gennem rødderne til stammen. Denne metode kan ofte kortlægge røddernes udbredelse fra et givet træ.

Billedet øverst til højre viser resultatet af en IT rodsøgning omkring en cirka 100 gammel blodbøg, som gennem mindst 5 år har været angrebet af Kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus - se foto til højre nederst). De grønne firkanter angiver positioner for svampelegemerne. De røde krydser markerer målepunkter og tykkelsen af de sorte bobler angiver hastigheden af lydens overførsel fra målepunktet til stammebasis. Figuren illustrerer, hvordan metoden f.eks. kan anvendes til at afsløre omfanget af røddernes nedbrydning efter angreb af aggressive rådsvampe. I dette tilfælde har angrebet i rødderne et større omfang end forekomsten af svampelegemer antyder. 

Jordsøgende radar (”Ground Penetrating Radar” - GPR)

Den mest brugte metode blandt forskere i Europa og Nordamerika er den jordsøgende radar (GPR), som i homogene jorder kan kortlægge rødders forløb i jorden. Metoden fungerer dårligt i bymiljøer, hvor jordens struktur er voldsomt forstyrret og hvor der er mange forstyrrende signaler fra byggeaffald, rør, kabler, ledninger, gravede grøfter m.m. Endvidere kan metoden IKKE koble de fundne rødder til de omgivende træer. Skovbykon har derfor ikke implementeret denne metode.

Elektrisk Modstandstomografi i Jordprofiler (EMJ)

Denne metode beror på placering af et meget stort antal elektriske sensorer tværs over en jordprofil og følgende måling af de elektrisk modstande gennem materialet i profilen. Metoden er voldsom følsom over for jordens fugtighed: i våd jord ledes strømmen hurtigere i jord end i rødder, i tør jord er det omvendt. Resultaterne er således ekstremt klimapåvirkede og kun vanskeligt reproducerbare. Metoden er kun brugt i forskning og lider også under at den kan ikke koble rødder med bestemte træer. Metoden meget arbejds- og tidskrævende og ikke implementeret af Skovbykon.

Begrænsninger i anvendelsen af disse metoder

MRR begrænses i anvendelsen, hvis der er mange strømledninger i jorden, meget metal i eller oven på jorden eller hvis der er opstået rodsammenvoksninger mellem træer. Selv om det inducerede magnetfelt har en frekvens på 32 kHz og søgeren indstilles på samme frekvens, vil søgeren alligevel slå ud ved stærkt strømførende ledninger. Ved bytræer kan man heller ikke anvende søgeren tæt på træet, da rodklumpen fra planteskolen er omviklet med metaltråde, som forstyrrer de magnetiske signaler. Dette har dog mindre betydning, da man ved bytræer jo netop er mere interesseret i røddernes placering i større afstand fra træet. Rodsammenvoksninger optræder hyppigt mellem genetisk identiske eller beslægtede træer, men med mindre hyppighed mellem forskellige træarter. Det kræver et vist kendskab til rodøkologien at tage højde for dette. Der er også en række mere metodisk, praktiske forhold, som kræver erfaring med metoden. F.eks. er signalstyrken afhængig af jordens vandindhold, ligesom signalstyrken falder med stigende afstand fra induktionspunktet. Eliminering af støj fra signalsenderen må også iagttages og alt i alt kræver metoden en grundig indlæring.

ITR metoden har måske begrænsninger i dybgrundet jord, hvor rødderne er meget dybt placeret. Under alle omstændigheder svækkes lydimpulsernes transmission i tynde rødder ligesom bøjede og krumme rødder transmitterer impulserne dårligere end lige rødder. Dette medfører at man i forholdsvis uforstyrrede jorder kun kan måle røddernes udbredelse i 5 til 8 meters afstand. Derimod antages at transmissionen i rødder under belægninger forøges, hvilket skønnes at øge metodens anvendelse i nogle bymiljøer.