Risikobestemmelse med Resistograf

Resistograf-undersøgelser anvendes til nøjagtig bestemmelse af stammens styrke og modstand overfor stormskader. Denne metode er langt mere nøjagtig end rådscanningen, især når man arbejder med hule træer. Når rådscanning eller almindelig vurdering således blotlægger store hulheder i stammen, kan resistograf-undersøgelsen anvendes til - på forsvarlige vis - at lade et bevaringsværdigt træ blive stående optil mange årtier endnu på trods af en indre svækkelse.

Resistografen måler med stor nøjagtighed tykkelsen af de sunde og stærke vægge i huletræer ved at registrerer boremodstanden (se figuren).  Metoden kan også bruges til at belyse sundheden af støtterødder, f.eks. ved angreb af kæmpeporesvamp. 

Skovbykon er den eneste udbyder af denne målemetode i Danmark.

Metoden har i årtier været en tabubelagt metode i Danmark, fordi man "borer i træerne", og det blev påstået af disse boringer ødelægger Shigos 4. væg og dermed bidrager til råddets udbredelse i træet. Ved boringen opstår der så stor en varmeudvikling at det slår både sporer og svampehyfer ihjel og i vore nabolande anvendes resistografer af alle ansvarlige træanalytikere. Endvidere har ældre tyske undersøgelser vist at spredte resistograf-målinger indkapsles godt. Hvis der laves dusinvis af prøveboringer kan undersøgelsen naturligvis føre til udbredelse af råd, men få målrettet anbragte boringer kan ofte redde et ellers fældningstruet træ. Mange træer fældes  fejlagtigt fordi man er i tvivl, til skade for æstetik og biodiversitet i bymiljøet. 

SkovByKon foretrækker at gennemføre resistografmålinger i vækstsæsonen, hvor saft-, gummi- og harpiksflod i reglen lukker hullet i løbet af få dage.

Metoden har i særdeleshed sin berettigelse, når alle andre undersøgelser ikke fjerner enhver tvivl og faktuel viden om rest-væggens tykkelse kan være med til at give træet flere ekstra årtier i rest-levetid.