Kortlægning og dokumentation af jordkomprimering
SkovByKon har betydelig erfaring med registrering og dokumentation af jordkomprimering.
Emnet er MEGET VIGTIGT, fordi især den komprimering som finder sted fra 20 op til 80 cm dybde i jorden reelt kun kan løsnes ved en total gennemgravning - hvilket i sagens natur er umulig når jorden indeholder livsvigtige rødder for de omstående træer. Fra naturens hånd - via frost/tø samt aktivitet fra rødder og jordbundsdyr - tager det mange 100 år før sådanne jordkomprimeringer gradvist brydes. I de øverste 20 cm af jorden, som er meget mere intensivt udsat for vejrpåvirkninger og intensiv rodaktivitet, sker en brydning hurtigere end i dybden.
Vi arbejder med en penetrations-sonde, som gør det muligt indenfor en overskuelig tids- og omkostnings-ramme at gennemføre en omfattende kortlægning af komprimerings-graden over et større område. Typisk undersøger vi et område omkring et belastet træ i en radius af 8-15 meter afhængig af situationen. I disse tilfælde måler vi i radier udgående fra træet med 0,5 til 1 meters afstand mellem målepunkterne.
Med sonden undersøger vi komprimeringsgraden potentielt ned til en dybde af 70 centimeter. Men hvor jorden er komprimeret reduceres penetrationen tilsvarende.
Figuren til højre illustrerer en situation, hvor et træ står i kanten af et krat (hvor maskiner kun stedvist kunne bakke ind) og hvor det åbne areal syd for træet var blevet anvendt til opmagasinering af grus (med kraftig færdsel med en dumper). Træet blev revitaliseret gennem udluftning af det lyseblå område - se vores artikler om revitalisering af træer HER og HER.
Det fremføres ofte at sandjorder ikke kan komprimeres. Dette er grundliggende forkert. Det afhænger fuldstændig af kornfordelingskurven. Sandjorder indeholder ofte visse mængder af silt og finsand og har som sådan en mere eller mindre "graderet" sammensætning. Dette gør også sandjorder potentielt følsomme over komprimering.
Teori og metoder
For de læsere, som ønsker en dybere indsigt i emnet, gives i det følgende en kort gennemgang af teori og metoder. Jordkomprimering er et emne, som trods den store betydning for træers vækst i bymiljøer, er alt for ringe undersøgt. Den bedste gennemgang af emnet findes i "Up by Roots" af James Urban.
Der eksisterer forskellige metoder og apparater til måling af jordkomprimering. I klassisk jordbunds-litteratur har det været almindeligt at bestemme jordens "bulk density". Denne findes efter ovntørring i laboratoriet. Tør-volumenvægt er en entydig parameter for en given jord, mens frisk-volumenvægten jo afhænger af hvor meget vand jorden indeholder. Derfor refererer "bulk density" (volumenvægten) til den tørrede tilstand. Dette kræver en præcis prøveudtagning i felten og målinger i laboratoriet. Og selv om man i arborist-litteratur ofte finder angivelser af kritisk volumenvægt, så siger tør-volumenvægten i sig selv ikke noget om jordens grad af komprimering. For en grundig forståelse af jordens karakter og for at kunne vurdere graden af komprimering, skal volumenvægten relateres til den maksimalt mulige volumenvægt, som bestemmes ved hjælp af en såkaldt "proctor-test". Ved en proctor-test udsættes flere jordprøver fra samme prøvetagning men med forskellig vandindhold for en kontrolleret komprimering til proctor 100. Gennem proctors-tests bestemmes jordens maksimale volumenvægt ved forskellige vandindhold og ved det optimale vandindhold kan maksimal volumenvægt bestemmes (se figuren med proctor-kurver). Ved at koble den fundne densitet i felten med den maksimale densitet fra proctor-testen, kan graden af jordkomprimering bestemmes. Principielt bør en sådan Proctor-kurve også lægges til grund for brug af "troxleren" - se herefter. Der findes i litteraturen ofte grænseværdier for volumenvægt, hvis rødder skal kunne gro i den givne jord, men som det fremgår af proctor-kurverne afhænger grænseværdierne principielt af, hvor meget sand og ler, der findes i jorden. På en lerjord bør friskvægt volumenvægten helst ikke ligger over 1,1 g/cm3 mens den på sandjord kan være op til 1,3 g/cm3. Grænser for rod-ekspansion i ligger et sted mellem 1,2 og 1,7 g/cm3, men der er her IKKE taget højde for jordluftens frie diffusion til og fra atmosfæren. Derfor bør man IKKE nærme sig de kristiske niveauer for god sundhed i det dybe rodsystem. Og for nøjagtig vurdering skal proctor-100 værdien inddrages.
Blandt de feltdrevne samt objektive metoder findes den radioaktivt drevne "Troxler", som er et lidt større apparat, som kan bestemme jordens tæthed via radioaktiv respons (se f.eks. Videnblad nr. 04.01-05 fra KU's IGN). Den er primært velegnet til få målinger, idet den har ulemper i forhold til den radioaktive metode, behov for kalibrering, dens størrelse og vægt samt nødvendigheden af en nedbanket sonde. Endvidere når apparatets sonde maksimalt til en dybde af 40 cm, hvilket langt fra altid er dybt nok til at bestemme en "traktose", som kan forefindes til en dybde af op til 80 cm. Ved højt humusindhold i jorden kan også fås forkerte responser fra "troxleren".
De ovenfor nævnte metoder er velegnet når der kun skal gennemføres få målinger og når der er tid og budget til at afvente latoratorie-resultater. Det er derfor langt mere almindeligt at undersøge jordkomprimering ved hjælp af en penetrationssonde. Der findes en lang række af sådanne "fine" sonder - nogle endda med digitalt display og hukommelse m.v. (bare lav en google søgning). Disse sonder er udbredt anvendt i USA og dele af Europa. De fleste sonder på markedet har et analogt eller digitalt display, som viser den målte modstand, når sonden trykkes ned i jorden. Disse displays har altid også en "reference-skala" gående fra grøn over gul til rød til "ekstremt rød".
Og netop disse reference-skalaer vil vi alvorligt advare mod. De giver nemlig et falsk indtryk af objektivitet. For her gemmer sig en alvorlig fejlkilde i tolkning og forståelse for problemet. Dette understreges også kraftigt af James Urban (KØB og LÆS hans bog "Up by roots").
Kort fortalt er problemet at penetrationsmodstanden i jord påvirkes meget voldsomt af A) jordens tekstur samt B) jordens vandindhold og det største problem er faktisk at DISSE TO FAKTORER VEKSELVIRKER, således at et stigende vandindhold virker stik modsat på henholdvis leret og sandet jord - se tabellen.
Vi kommer ikke udenom, at vurdering af jordkomprimering er et håndværk. Hvis man ikke er bekendt med jordens tekstur og indhold af vand, og tolker sine resultater i forhold hertil, vil man reelt ikke kunne danne sig et korrekt billede af penetrationsmodstanden - og dermed jordens komprimering.
SkovByKon bruger (og sælger) derfor en specialfremstillet penetrations-sonde, hvermed vi laver en lokal "kalibrering" på hver lokalitet og hvor vi som "nulpunkt" (reference for INGEN komprimering) altid udsøger os et sted som med sikkerhed ikke er komprimeret. Metoden beror på hvor dybt man kan presse sonden ned i jorden ved pres med begge hænder. Metoden har derfor et element af subjektivitet, og det er derfor vigtigt at operatøren har "kalibreret" sonden til den lokale jord og det givne vandindhold i jorden. Der gives ved anvendelsen en score på en 5-trins skala (gående fra INGEN KOMPRIMERING til VOLDSOM KOMPRIMERING). Vi har testet metoden gennem "blinde" kontrol-målinger og fundet at de gentagne målinger ikke afviger mere end 1 trin på skalaen (hvilket giver en acceptabel "repeatability"). Metoden har vist sig at være forholdsvis hurtig og valid - se billedet øverst.
